digte

uddrag af digtet "Kære", 2016

I øjeblikket
er alle tider

Fuldkommen
skrøbelig

havet i mit hjerte, (2016)

Jeg sidder midt i

det hele

ved havet

brusende

ikke langt herfra

som havet i mit hjerte

 

Havet i mine ører

sandet under mine fødder

 

Jeg mindes en tid

jeg ikke kender

jeg mindes

den jeg allerede er

 

Havet er ikke langt væk nu

det er her

midt i mig

oprørt

stille

 

 

 

 

stilhed, (2003/2016)

lyden af stilhed

fylder mit rum

udsletter grænser

 

stilhed

rum

evighed

 

stilheden

gør uendelig

som universet

 

nye stjerner fødes

sole brænder ud

 

hvilken lyd

stilhed kan frembringe

 

 

stifinder, (2003/2016)

Spor skal trædes

i jorden

dybe

usynlige

 

Stifinder

regnen kommer

udvisker

dine tegn

vinden skifter

vent

 

Du vil lære

tålmodighed

at vente

at se

at lytte

 

Mens du sidder der

vil mange veje

komme til dig

 

Vær tålmodig

stifinder

du finder sporet

igen

 

 

 

 

 

 

 

livslinjer (2017)

Tiden har skabt

et lille kunstværk

Sat sine spor

som et fuget og farverigt tæppe

Linjer der bølger mod hinanden

med hinanden

Lys og mørke

der udspiller sig

side om side

Vævet sammen som livslinjer

til dette vidunderlige

lille kunstværk

HeartLiving (2016)

Det blæser udenfor

indeni er der klarhed

jeg vil leve fra hjertet

det lover jeg mig selv

dem der er her

og dem der ikke er her mere

 

Bølgerne ruller ind mod mig

nye krusninger

nye fald

nye toppe

klarhed indeni

 

 

 

tiden går (2017)

Efterår

morgensolen lokker

Afsted på eventyr skabt i farve

Øjeblikke der bevæger sig med lyset

Glimt

af sommeren som slipper sit tag

Verden taler et sprog denne morgen

som jeg forstår

Efterår

Tiden går

 

en rytme (2017)

Jeg har bare fødder i mine klipklappere

Græsset er vådt og blødt

Luften er kølig og mild

Alt er stille

fyldt med bevægelse

Årstidernes skriften

er som en rytme

der bærer os igennem livet

ligesom drømmen der får liv